Stine Budtz er 51 år, mor til 4 børn i alderen 20 - 34 år, gift med Bjarne og uddannet pædagog med speciale i musik og kreativitet samt musiker på 30. år. (Bill. til højre) Stines seneste beskæftigelse har været som familierådgiver og gruppeleder i forældregrupper i Bornholms Regions Kommune.
Celine Mouritsen er 20 år og pædagogmedhjælper, bor med sin kæreste Victor i Nexø. Celine er ude mennesker og elsker naturen. Celines sidste beskæftigelse har været som vikar i Cassiopeia Huzet og færdiggørelse af studenter eksamen.
Stine har over 30 års erfaring i arbejdet med børn og musik, familie rådgivning, gruppeledelse i forældregrupper, institutions pædagog i vuggestue og børnehave, børns udvikling og trivsel, forældresamarbejde, kreative værksteder og meget andet. Ydermere har Stine udviklet metoden - Dialogisk Musik - som fokusere på indlæring igennem musik, alt imens børnene danser, synger og har det sjovt.
Vores kerneværdier er ro og fordybelse med 100 procent fokus på børnenes behov. Alle aktiviteter er og bliver på børnenes præmisser.
Cassiopeia Huzet er beliggende i Klemensker på Stines gård med tilhørende stor grund, egen legeplads, drivhus, urtebede og et skønt lokale til rytmiske udfoldelser samt meget andet.
I Cassiopeia Huzet er der plads til at gro, udvikle sociale kompetencer, tænke egne tanker, tro på egne valg, trække vejret, fordybe sig og være kreativ. Vi giver tid og rum til læring og til bare at være barn.
I Cassiopeia Huzet fokusere vi ikke på præstationer men på det enkelte lille menneske.
Vi glæder os til at give dit barn en tryg og rolig hverdag med plads og tid til omsorg og til at gro i eget tempo.