PRIS: Prisen for en plads i Cassiopeia Huzets Private Pasningsordning er 8.200 kr i måneden inkl. kost, alle 12 mdr. i året 2024. Kommunen yder et tilskud på 5.862 kr pr. måned i 2024, som man nemt søger på BRKs hjemmeside. Vi er selvfølgelige behjælpelige hvis nødvendigt. OBS: TILSKUDDET ER BAGUD BETALT OG VI ER FORUD BETALT. Egenbetaling er dermed 2.338 kr. pr. mdr. i 2024. I alt skal indsættes 8.200 kr. på vores konto hver måned og indbetalingen være os i hænde senest d.1. i måneden. Fra 1. januar 2025, er prisen 8.500 kr. Der er desværre ikke mulighed for økonomisk friplads.
Vi er godkendt af kommunen og de fører tilsyn med os flere gange om året.
Der ydes søskende rabat i den private pasningsordning.
FERIE: Der er ikke mulighed for gæstepleje under ferie, men vi oplyser ferie og fridage for et år af gangen. Ferieplan for min. 1 år frem bliver udleveret ved opstart.
NÅR DIT BARN STARTER SKAL DU SELV MEDBRINGE: Skiftetøj, hjemmesko, overtøj efter årstiden. Termotøj er altid godt at have liggende til det skiftende vejr og regntøj.
Bleer og hvis dit barn bruger sut/klud eller en speciel creme. (Vi har dog økologiske creme til det meste) Barnevogn med godkendt sele, dyne, pude og evt. et tæppe. Ikke klapvogn /kombivogn, da det ikke er godkendte sovevogne og sikkerheden ikke er god nok. Myggenet og regnslag. I står selv for vedligeholdelse af barnevognen og skift af sengetøj. Vognen må gerne stå her også i weekenden, hvis i ikke bruger den hjemme. Vognen står ikke frostfrit.
I skal selv sørge for ulykkesforsikring til barnet.
VI HAR: Vådservietter (uden parfume), håndklæder, hagesmækker, højstole og baby alarmer.
Morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad er også med i prisen. Hvis dit barn har nogen mad allergier eller intolerance, så bare giv os besked og vi tilpasser madplanen derefter.
SYGDOM: Hvis jeres barn er syg holdes det hjemme til feberfri/ frisk og til han/ hun kan følge en almindelig dag med de andre børn. Ved feber skal barnet være hjemme i 24 timer og ved opkast og/eller diarrè er det 48 timer efter sidste opkast/ løse ble. Raskmelding skal ske inden 16.15 dagen før så vi ved hvornår vi kan tage imod igen. Vi giver ikke medicin til barnet, heller ikke Panodil eller lign. Astmaspray giver vi selvfølelig hvis nødvendigt.
FRIDAGE: Hvis jeres barn holder fri vil vi meget gerne vide besked inden kl.9 af hensyn til aktiviteter eller planlagte eventyre som vi skal på. Aflevere i senere end kl.9 vil vi også gerne vide det dagen før eller tidligt om morgenen.
Pyha.... det var mange informationer. Skulle i sidde tilbage med spørgsmål er i mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.