PRIS: Prisen for en plads i Cassiopeia Huzets Private Pasningsordning er 8.000 kr i måneden inkl. kost, alle 12 mdr. i året 2023. Kommunen yder et tilskud på 5.618 kr pr. måned i 2023, som man nemt søger på BRKs hjemmeside. Vi er selvfølgelige behjælpelige hvis nødvendigt. OBS: TILSKUDDET ER BAGUD BETALT OG VI ER FORUD BETALT. Egenbetaling er dermed 2.382 kr. pr. mdr. i 2023. I alt skal indsættes 8.000 kr. på vores konto den sidste hverdag i måneden, dog skal indbetalingen være os i hænde senest d.1. i måneden.
Vi er godkendt af kommunen og de fører tilsyn med os flere gange om året.
Der ydes søskende rabat i den private pasningsordning.
FERIE: Der er ikke mulighed for gæstepleje under ferie, men vi oplyser ferie og fridage for et år af gangen. Ferieplan for min. 1 år frem bliver udleveret ved opstart.
NÅR DIT BARN STARTER SKAL DU SELV MEDBRINGE: Skiftetøj, hjemmesko, overtøj efter årstiden. Termotøj er altid godt at have liggende til det skiftende vejr og regntøj.
Bleer og hvis dit barn bruger sut/klud eller en speciel creme. (Vi har dog økologiske creme til det meste) Barnevogn med godkendt sele, dyne, pude og evt. et tæppe. Ikke klapvogn /kombivogn, da det ikke er godkendte sovevogne og sikkerheden ikke er god nok. Myggenet og regnslag. I står selv for vedligeholdelse af vogn og skift af sengetøj. Vognen må gerne stå her også i weekenden, hvis i ikke bruger den hjemme.
I sørger selv for ulykkesforsikring til barnet.
VI HAR: Vådservietter (uden parfume), håndklæder, hagesmækker og højstole.
Morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad er også med i prisen. Hvis dit barn har nogen mad allergier eller intolerance, så bare giv os besked og vi tilpasser madplanen derefter.
SYGDOM: Hvis jeres barn er syg holdes det hjemme til feberfri/ frisk og til han/ hun kan følge en almindelig dag med de andre børn. Ved feber skal barnet være hjemme i 24 timer og ved opkast og diarrè er det 48 timer efter sidste opkast/ løse ble. Raskmelding skal helst ske inden 16.15 dagen før så vi ved hvornår vi kan tage imod igen. Vi giver ikke medicin til barnet, heller ikke Panodil eller lign. Astmaspray giver vi selvfølelig hvis nødvendigt.
CORONA: Ved smitte med Corona hos barnet skal dette blive hjemme i 4 dage og yderligere være symptomfri. Ved smitte hos forældre, skal det være en rask person der afleverer barnet. Dette gælder uanset sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Er vi syge giver vi besked så hurtigt som muligt, da i selv skal sørge for anden pasning.
FRIDAGE: Hvis jeres barn holder fri vil vi meget gerne vide besked inden kl.9 af hensyn til aktiviteter eller planlagte eventyre som vi skal på. Aflevere i senere end kl.9 vil vi også gerne vide det dagen før eller tidligt om morgenen.
Pyha.... det var mange informationer. Skulle i sidde tilbage med spørgsmål er i mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.